Få kontrol over din hørelse

Har du efterhånden fået svært ved at høre, hvad personen ved siden af dig siger, når omgivelserne larmer? Skruer du også volumen højere op end normalt, når du skal høre podcasts? Så kan det være at du har nedsat hørelse i en grad, hvor det er nødvendigt at få anskaffet et høreapparat. 

Nedsat hørelse påvirker mennesker i alle aldre, lige fra små børn til unge teenagere samt voksne og ældre mennesker. Selvom det er et stort tabu at have hørenedsættelse, især som ungt menneske, er der intet at være flov over. Høreapparater kan desuden laves i et meget diskret design, så din hverdag ikke bliver synderligt påvirket af at have det på.

kvinde med bærbar computer

Nedarvet gennem familien

Hvis du oplever vedvarende hørenedsættelse, kan det være en god idé at snakke med din familie. Ikke nok med at du kan søge trøst og vejledning hos dem, da det uden tvivl er en forvirrende periode i dit liv, du kan også afgøre om det måske er nedarvet gennem familien. På denne måde kan du få vigtig information om andre familiemedlemmers potentielle nedsat hørelse og hvor alvorligt det har været, som du så kan videregive til din egen læge. 

Det er altid vigtigt og nogle gange helt afgørende for en læge at vide hvilken sygdomshistorik, din familie har, så høreapparatet til dig kan fungere optimalt.

Få livskvaliteten tilbage

Det kan være skræmmende og desorienterende at få at vide at man skal have høreapparat, især hvis man er relativt ung og den nedsatte hørelse har vist sig gradvist over en længere periode. 

Men man behøver ikke at blive hverken flov over det eller fuldstændig at ignorere lægens ord, for det gør kun hørelsen og ikke mindst ens egen livskvalitet meget værre. For langt de fleste af os betyder hørenedsættelse at man enten skal råbe til andre folk eller at man bliver holdt ude af en samtale, hvilket kan skabe forvirring og sårede følelser. 

For at undgå dette kan man i stedet anskaffe sig et højteknologisk høreapparat, der føles let og diskret. Det hæmmer hverken dit selvværd eller sociale liv og du vil føle at du endelig har fået din livskvalitet tilbage.

kærlighed

Giv plads til at fokusere

Livet uden et høreapparat når man har nedsat hørelse kan være ufokuseret og forvirrende, især fordi så meget af det sociale liv som ung foregår på travle caféer eller natklubber, hvor alt går hurtigt og hvor det støjer utrolig meget. 

Høreapparatet kan hjælpe dig med at fokusere, både når du er på arbejde og skal høre hvad kollegerne siger til møderne samt når du er ude med familie eller venner og skal fokusere på en lavmælt samtale med din sidepartner. Hvor du førhen frygtede disse sammenkomster netop fordi du missede halvdelen af samtalen og vittighederne, kan du med et høreapparat nu være med og ikke føle dig udenfor nogensinde igen.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Scroll to Top